Gå til hovedindhold
Selv når der ikke er fugle i haven, vil dette smukke fuglebad give liv i haven. Foto: Jesper Carl Corfitzen.
Artikel for alle

Vådt er godt

Vand er et hit i haverne, både i den vilde og den mere tæmmede udgave. Her får du Haveselskabets bud på tre moderne vandløsninger.
Gusta Clasen og Jesper Carl Cortfitzen - 
21. marts 2013

Det klukkede, rislede, piblede og dryppede overalt, da besøgte årets store haveudstilling Chelsea Flowershow 2013 i London. Havedesignerne er nemlig vilde med at bruge vand i haven

Køligt vand og varme farver

I den anerkendte havedesigner Joe Swifts showhave ved Chelsea Flowershow 2013 løber vandet i et uendeligt kredsløb, og lyden af det rislende vand skaber en næsten meditativ stemning.

Det er et smukt eksempel på en moderne drømmehave i et stramt design og med få farver. Her er der spillet på kontrasten mellem det kolde, rislende vand, og de varme, rødbrune farver i kobberet, cedertræet og planternes orange blomster.

Fuglebad med kvidder

Vand i alle former tiltrækker en mangfoldighed af dyr og insekter. I en lille have kan det være vanskeligt at etablere bassiner eller springvand, men man kan næsten altid få plads til et fuglebad.

Dette fuglebad med en hel flok kvidrende bronzefugle på kanten bidrager til at gøre haven levende i mere end én forstand, og fungerer samtidig som en skulptur i haven. Skålen er 80 cm i diameter og dermed stor nok til, at sollyset kan kaste spejlreflekser fra vandoverfladen, og vanddybden er så lav, at fuglene kan tage et bad.

Det eksklusive fuglebad i bronze er fra det australske firma Willie Wildlife Sculpture, og forhandles på www.williewildlifesculptures.com.au.

Vild med vand

Både vand og vild natur er blandt de superhotte tendenser i haven. Her ses et fint eksempel på, hvordan man kan anlægge et lille, naturinspireret kildevæld i haven.

Vandet falder fra knap et meters højde, rammer stenene i bunden og springer videre ud til siderne. Det skaber et frodigt og fugtigt miljø med grønne planter og forskellige mosser og lavarter, der helt af sig selv breder på stenene og giver en fin patina.

Annonce

Kampagne: Giv dig selv en gave

Få 5 numre af magasinet HAVEN og et par lækre handsker fra Burgon & Ball for i alt kun 345 kr.