fbpx Vil du være med til at planlægge, hvad der skal ske? | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Om Haveselskabet

Vil du være med til at planlægge, hvad der skal ske?

Det er sæson for generalforsamlinger i Haveselskabets kredse og afdelinger. Vil du gerne være med til at udtænke, planlægge og afvikle lokale have arrangementer, er det nu du skal gå til generalforsamling.
Charlotte Garby - 
03. januar 2020

Ud over hele landet afholder Haveselskabets lokale afdelinger og kredse netop i denne tid generalforsamlinger, hvor der samles op på året, der er gået. Hvilke aktiviteter blev gennemført, hvordan gik det, hvordan ser økonomien ud, hvem sidder i bestyrelsen m.m.. Men det er også her, der tales om årene fremover. Hvilke arrangementer, skal den lokale bestyrelse forsøge at stable på benene. Hvad rør sig indenfor havesagen? Og hvordan kan vi mødes om vores fælles interesserer indenfor det grønne?

Det er det, de lokale bestyrelser arbejder aktivt for. Måske du vil være med? Der er altid brug for flere, så kom endelig for det er en skøn måde at dele haveglæden med andre på. 

Vær aktivt med i dit have lokalliv

I Haveselskabet i dag er der over 750 frivillige bestyrelsesmedlemmer, som arbejder for et aktivt lokalliv i Haveselskabet.  Det er alle de arrangementer, du kan se omtalt i magasinet Haven og her på hjemmesiden.

På dit 'Min side' her på hjemmesiden finder du dit medlemskort, og her kan du bl.a. se hvilken kreds og/eller afdeling, du tllhører. Driller det, er du også velkommen til at ringe til os på 4593 6000. Så hjælper vi. 

I bestyrelserne , som består af valgte medlemmer, der gør en frivillig indsats for havensagen, træffes beslutningerne om, hvad der skal ske i nærheden af dig. Opgaverne er mange og varierede. Måske du har kompetencer indenfor at skrive og kan derfor lave pressemeddelelser til aviserne, måske du er en haj til it og vil gerne stå for hjemmeside. Det kan også være du er fuld af gode ideer og ved, hvilken slags workshop, der sikkert vil være interesse i. Måske du blot har byens bedste opskrift på kagen, der kan serveres til kaffen, så det også bliver hyggeligt at være til foredrag om havedyrkning. Der er helt sikkert noget, du kan være med til, og der er helt sikkert noget nyt, du kan lære af at være med. Det gode samarbejde og hyggelige samvær prioriteres alle steder, så kom frisk og sig, at du også gerne vil være med. Kan ske det giver havevenner for livet. 

Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.