Gå til hovedindhold
Artikel for alle

Kom med på digitalt gartneri besøg.

Vild med chili, agurker, krydderurter, auberginer og meget mere? Sammen med Gartnieret Toftegaard har vi planlagt en spændende webinarrække.
04. marts 2021

Passion for chili, tomater, krydderurter - og alt det andet til køkkenhaven

3500 m2 drivhuse har siden 1996 været rammen om Gartneri Toftegaards produktion syd for Køge. Toftegaard drives af Lene Tvedegaard, som mange måske kender som skribent i HAVEN og som forfatter til flere bøger - og måske har I også mødt hende til Cph Garden.

Toftegaard beskæftiger sig med planter til den spiselige have og har et stort udvalg inden for tomater, chilier, krydderurter og meget andet. Afprøvning af alle de sorter, er en stor del af gartneriets grundværdi - og alt testes inden det sættes til salg.

Sammen med Lene og hendes kollegaer har vi sammesat en webinarrække med 5 foredrag. 

1) Medio april - Kom med på digitalt besøg i Gartnieret- og se, hvordan de gør klar til sæsonen, hør om ideen bag gartneriet - kort sagt et virtuelt besøg i de smukke væksthuse. 

2) Webinar om chili - Et digitalt besøg på gartneriet, her fortæller Lene om pasning og pleje af chili - om de mange sorter, og om hendes helt egen chiliskala

3) Webinar om krydderurter - Et digitalt besøg på gartneriet. Bliv introduceret til nye krydderurter, brugen samt pasning og pleje

4) Webinar om auberginer - et digitalt besøg på gartneriet. Hør om hvordan du får succes med dyrkning af auberginer. Så er du klar til næste sæson

5) Webinar om aguker - et digitalt besøg på gartneriet. Hør om forskelen på at dyrke på friland kontra drivhus. 

Alle webinarer foregår således:

  • Introduktion og digital rundvisning i gartneriet
  • Oplæg ved Lene Tvedegaard og kolleger
  • Spørgsmål

Deltagerne får fremsendt link, der kan tilgåes en uge efter datoen for afholdelse. Lene Tvedegaard vil til live-udsendelsen svare direkte på spørgmål - og ser du udsendelsen i ugen efter, vil vi løbende fra Haveselskabets side og med hjælp fra Lene svare på spørgsmål.

Deltagelse er kun for medlemmer - og gratis. 

Sådan kommer du med

For at deltage skal du udfylde formularen herunder. Så sender vi dig et link, når alle de praktiske ting omkring afvikling og gartneriet er på plads - det vil det være i løbet af marts. 

Skriv dig op her

Annonce

Få magasinet HAVEN

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.