Åbne haver i Svendborg nord.
Lillevang 8 hos Inge Lise og Keld Gjersen.
Denne lille unikke have skal opleves.
Du vil overraskes af, hvor mange spændende og fine haverum du møder. Vandet risler i det lille bassin. Roserne blomstrer på vægge, pergolaer og stativer. Troldhaslen løber fra bue til bue, blåregn og klematis på espalier og vindrue på pergola. Bedene er opdelt i farver, hvid, blå, gul osv.
Her er flere terrasser og hyggekroge med og uden overdækning.
Nej tak til hundebesøg.