Sommerudflugt til Bjerringbro-området
Sommerudflugt til Skovhaven ved Busbjerg, Aase og Ole Hviids Haveunivers og Laden og Vejrups Have, en spændende dag.
Vi starter udflugten i Skovhaven ved Busbjerg, som er en spændende skovhave med gamle og nye rododendron, træer i alle afskygninger, skovstier, vandløb og søer. Næste stop er Aase og Ole Hviids Haveunivers, hvor vi også nyder vores frokost. En meget alsidig stor gammel have med alm. og sjældne træer, buske, stauder, roser historiske buskroser og historiske slyngroser. Butik med binderi-artikler, lys, flettepil i sorter, planter og jernstativer til haven fra Aase Hviid Design. Sidste stop er Laden og Vejrups Have, som er en stor have med tusindvis af blomster, stauder, buske og store træer. Planteskole med hovedvægt på stauder. Butik med brugskunst og meget andet.
Haveselskabet er vært ved formiddagskaffe med rundstykke, håndmadder og drikkevarer til frokost og eftermiddagskaffe.
Busafgang:
Brande – N.I. Møllers Plads kl. 8.00
Ejstrupholm – Søndergades P-plads kl. 8.20
Nr. Snede – P-plads ved kryds kl. 8.30
Pårup – Uno-X Pårup kl. 8.55
Forventet hjemkomst kl. 15.30/16.30