Floks og storkenæb
Spændende foredrag af Birgitte Husted Bendtsen
Vi besøger flokshaver i England og Tyskland, bl.a. Karl Foersters have i Potsdam, og vi møder tyske og hollandske floksforædlere. Karl Foerster, der har givet os så mange gode høstfloks, udtalte de berømte ord: “ En have uden floks er ikke blot en fejltagelse, men en synd mod sommeren”! Der er floks til ethvert sted i haven, både til sol og skygge. Vi hører om bestøverne – sommerfuglene – ligesom opformering, dyrkning og pasning af floks naturligvis også er med i aftenens program.
Efter kaffen er det storkenæb med fokus på nye sorter, der er kommet efter at bogen om storkenæb udkom. Vi besøger Det Kongelige Engelske Haveselskabs have, Wisley, hvor den store afprøvning af storkenæb fandt sted 2002-2006. Vi ser også på navngivningen af storkenæb, som den internationale registrator, David Victor, styrer. ”Er du i tvivl? – så plant en storkenæb,” sagde den engelske havebogsforfatter Margery Fish. Det er et godt råd, for alle kan dyrke storkenæb, og der er storkenæb til ethvert sted i haven, også de små nuttede til stenbedet.
Du får udleveret en planteliste over de sorter, der vises, og der vil være ”markedstilbud” på Birgitte Husteds bøger samt engelske sorte planteskilte, se www.planteskilte.com
Find arrangement
Damms Gård, Gråstenvej 12, Felsted, 6200 Aabenraa Aabenraa 6200 - | Åben i Google Maps