Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Havens piggede kratlusker

Det er altid spændende at få øje på et pindsvin, der trisser rund i haven i tusmørket. Den afsløres indimellem af grynt og puslende lyde, når pindsvinet som en del af havens natteliv snuser rundt på jagt efter biller, larver, tusindben og snegle.

Foto: GAP

Ikke et svin

Pindsvin er ikke, som navnet ellers kunne antyde i familie med grisene, men er faktisk en fætter til muldvarpen! Der findes pindsvin i hele Europa, samt i Asien og Afrika.

Kend den på piggene

Piggene, som er pindsvinets særlige kendetegn, er i virkeligheden stive, hule pels-hår, som kan beskytte dyret imod fjender. Når den fornemmer, at der er fare på færde, ruller den sig sammen til en tæt, stikkende kugle – og det er der ikke mange rovdyr, der har lyst til at give sig i kast med.

Tilpasset krat og hegn

Pindsvinet er oprindeligt tilpasset til et liv i skov og krat. Da der ikke er mange af de naturlige levesteder tilbage, er den også rykket ind i vores haver, som med de mange hække byder på forhold, der ligner de naturlige levesteder – specielt de vilde haver byder på gode forhold for pindsvin.

Nataktiv

Da pindsvin er nataktive bruger den sin lugtesans og fintfølende snude til at rode i jord og mellem blade med, for på den måde at skræmme smådyr op. Så snart de rører på sig, så snupper pindsvinet dem. Og den lille piggede fyr er slet ikke kræsen. Den spiser stort set alt småt den finder på sin vej. Den spiser både snegle, regnorme, tusindben og biller - men den går heller ikke af vejen for æg, og museunger, og den spiser endda lejlighedsvis nedfaldsfrugt!

Da den er aktiv om aften og natten, skal den bruge et tørt sted at opholde sig om dagen, og det skal være et sted, hvor den kan være i fred for både mennesker og rovdyr.  Den laver sin rede af græs og blade, typisk under buske i tæt krat, eller under bunker af kvas. Ja, præcis alt det, som man normalt ville rydde op, og køre væk for at holde ’orden’ i sin have.      

Kræs for pindsvin

Ud over at give ly og læ, er kvasbunker, brændestakke og andet dødt træ-ved også præcis de steder hvor pindsvinets foretrukne fødeemner holder til. Der findes mangle lækre insekter, og deres æg og larver, i forbindelse med dødt ved, ligesom træstammer der får lov at ligge, også giver gode, fugtige forhold for masser af forskellige kryb – og alt sammen er kræs for pindsvin.   

Hvis du vælger at have en permanent kvasbunke, eller noget tæt krat, i haven så er der større chancer for at pindsvinet kan finde på at flytte ind i haven - og så kan den til gengæld hjælpe dig med at holde nogle af de mindre ønskede gæster i haven i skak.

 

Pindsvin på størrelse med en tennisbold

En Pindsvinehun er drægtig i lidt over en måned, og får sine unger hen på sensommeren. Hunnen føder normalt omkring 4-5 unger, og de er hos hende i godt 6 uger, hvorefter de kan klare sig selv. Det betyder også at man godt kan støde på et lille pindsvin, der trisser omkring alene i skumringen, uden den er faret vild fra sin mor. Som tommelfingerregel siger Dyrenes Beskyttelse, at hvis pindsvineungen er større end en tennisbold, og ellers virker aktiv, så er den i fint i stand til at klare sig selv.

Pindsvin har ikke som sådan territorier, og flere pindsvin kan godt komme i de samme haver. De markerer deres tilstedeværelse med urin og afføring, og undgår på den måde de fleste konfrontationer.

På langfart

På en nat kan pindsvinet vandre mellem to og tre kilometer på sin jagt efter føde. Det er derfor vigtigt for pindsvinene, at de kan komme rundt imellem haverne og ikke begrænses af hegn eller plankeværk. Det tærer unødigt på reserverne, hvis pindsvinet bliver tvunget ud på en stor omvej.  

Lav en pindsvinesti

I England, hvor bestanden af pindsvin er bekymrende lav, er noget af det der kan hjælpe pindsvin mest i den bynære natur, at man som haveejer sørger for at der er lavet passende huller i hegn og plankeværk, og på den måde laver en slags ’pindsvinesti’ mellem haverne. Det kan vi også lade os inspirere af herhjemme!

Pas på pindsvinet

Sørg for at pindsvinet let kan komme ind og ud af din have. Tal med naboerne og lav en pindsvinesti, ved at lave hul nede langs jorden på minimum 13x13 cm i hegn og plankeværker.

Stil ikke mælk ud til pindsvinet, det kan den ikke fordøje. Giv gerne en skål med rent vand. 

Hvis du har et havebassin, så sørg for at pindsvinene kan komme op igen hvis de falder i. Det kan være et lille bræt, sten eller andet, der giver en vej op af vandet.

Det har vist sig, at der er stor forskel på hvor farlige robotplæneklippere er for pindsvin, men vil du være på den sikre side, så sørg for at din robotplæneklipper ikke er i gang i skumring eller nattetimerne.

Pas på med din kantklipper, den er også en hyppig årsag til skader på pindsvin. Sørg for at arealet er ryddet for dyr inden du klipper.

Desværre ses det også at pindsvin kommer ind på internater med skader efter hundebid, så vær opmærksom i skumringstiden hvis hunden bliver optaget af noget i haven.

Læs mere