Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Sådan planter du hæk

Det bedste tidspunkt at plante hæk er i det sene efterår, når bladene er faldet af. Her får du Haveselskabets guide til hækplantning.

Foto: iStock

Hækplanter sælges ofte som barrodsplanter, det vil sige uden potte eller klump. Det gør dem meget nemmere at håndtere og dermed billigere at producere. Og det er en fordel, når der skal plantes mange planter. 

Planterne er mindst lige så gode som pottede planter, men rødderne er mere følsomme over for udtørring, så de skal plantes i vinterhalvåret. Du kan plante hæk, lige indtil jorden bliver så hård af frost, at du ikke længere kan grave i den.

Det gælder om at have gjort ordentligt klar til plantningen, så planterne kan komme i jorden hurtigst muligt, efter at du har modtaget dem. Indtil plantningen bør barrodsplanterne opbevares i lukkede sække eller sættes midlertidigt i jord.

Bestil planterne i god tid

Det er ikke altid, planteskolen har barrodsplanterne på lager, så bestil dem hjem i god tid. 

Alle gængse hækplanter fås som barrodsplanter, men vil du plante en mere usædvanlig hæk af for eksempel hortensia, må du som regel købe dem i potte. De er noget dyrere, men til gengæld er planterne ofte kraftigere og kan plantes med større afstand. 

Enkelte blomstrende buske fås også som færdighæk. Det gælder for eksempel buket spiræa, Spiraea x vanhouttei

Hvor mange hækplanter skal du bruge?

Først skal du måle op og beregne, hvor mange planter du har brug for. Antallet kommer selvfølgelig an på planternes størrelse, og barrodshækplanter kan fås i mange størrelser. Når du køber dem på nettet, vil der altid stå en anbefalet mængde planter pr. meter, og køber du i et havecenter, vil du få råd og vejledning dér.

Hvis vi taler om buske, gælder det, at jo mindre buskene er, når de når deres fuldvoksne tilstand, jo tættere skal de plantes. Det er lidt et spørgsmål om tålmodighed og penge. Sargentæblehækken skal nok blive tæt, selvom du planter med 1 meters afstand, men barrodsplanter er billige, og hækken lukker hurtigere, også for ukrudt, hvis du planter 2 pr. meter.

Du kan enten plante i en enkelt række eller i to forskudte rækker - hvis du ønsker ekstra tæthed og volumen.

Vælg en hæk, der passer til forholdene

Husk, at hækken skal passe til stedet, ikke blot i stil, men også til vækstforholdene. Planterne skal kunne trives i den jord og med det lys og den vind, der er på stedet. 

Det er ærgerligt at plante en hæk, der ikke tåler blæst, hvis du bor lige ud til åbne marker – eller at planten en hæk af hortensiaer på en sandet jord. En hæk, der passer til stedet, vil altid være sundere og kræve mindre pasning.

Plantning af hæk i 6 trin

1: Mål op

Første trin er at markere, hvor hækken skal plantes. Udspænd en snor mellem 2 solide pinde, hvor hækken skal være.

2: Grav en rende

Grav en rende i 2 spadestiks dybde i hele længden og i 30-40 cm's bredde.

Når du graver en lang rende, så løsner og forbedrer du jorden omkring rødderne og giver planterne bedre vækstbetingelser. Det er vigtigt, at bunden af hullet løsnes for at sikre et godt dræn. Lad den opgravede jord ligge i en vold langs renden, så den er let at trække ned over rødderne. 

Jorden skal være fri for ukrudt, store sten og gamle rødder. Hvis den er meget let eller leret, er det en god idé at blande op til ¼ velomsat kompost i den opgravede jordvold, inden den lægges tilbage i renden. 

Hvis du planter kraftige buske med stor afstand, er der meget arbejde at spare ved at droppe rendegraveriet og i stedet grave hullerne enkeltvis. Under alle omstændigheder skal jorden løsnes i bunden med en greb, så der kommer ordentligt dræn under rødderne.

Når renden/plantehullerne er klar, findes planterne frem. De bør stadig opbevares i lukkede sække eller (meget bedre) sættes i en balje med vand under plantningen. 

3: Plant hækken

Det er en fordel at være 2 til arbejdet. Så kan den ene sætte planterne på plads, mens den anden skovler jord hen over rødderne. Men du kan også fint gøre det alene som illustreret på tegningerne. 

Tjek først, at snoren er spændt rigtigt ud over renden, og sæt planterne på en lige linje. Sæt hver plante, så den står lidt dybere end på planteskolen. Det ses, ved at den del af stammen, der var under jorden, er lidt mørkere. 

Hold planten i den rigtige højde med den ene hånd, og sørg for, at rødderne breder sig godt ud i planterenden og ikke drejer rundt. Det er bedre at afkorte enkelte meget lange rødder, end at de bøjer nede i bunden!

4: Fyld op med jord

I første omgang trækkes der blot lidt jord ned over rødderne, så de er dækkede, og planten står. Kom først den mest lerede jord ned i hullet og dernæst den muldrige jord.

Hold den rigtige afstand mellem planterne ved hjælp af en målepind, eller læg et målebånd ud. Ryst planten lidt, idet jorden trækkes ned, så jorden fordeler sig godt mellem rødderne. 

Når alle planterne er sat, skovler du det sidste af jorden eller din nye jordblanding ned i renden. Hvis I er 2 personer, er det nemt at skovle al jorden ned over rødderne med det samme. 

5: Ret op og træd jorden til

Herefter forankres og finjusteres hækken ved at trække forsigtigt i hver plante, så den står lodret, fint på linje med de øvrige planter og i samme højde som på planteskolen.

Alle rødderne skal stadig lige være dækket af jord.

Træd jorden omkring rødderne til med hælen. Ikke voldsomt hårdt, men nok til, den komprimerer lidt.

6: Vand

Vand efterfølgende, så jorden pakker sig godt ned om rødderne. Vand med ca. 20 l. vand pr. meter. Efterfyld med jord i renden og riv stykket igennem, så jorden er jævn.

Efter plantningen kan jorden dækkes med barkflis. Det holder på fugtigheden og forhindrer frøukrudt i at spire. Læg først barkflisen på til foråret, men giv dog gødning til hækken først (50 g NPK pr. meter eller den mængde organisk gødning, der svarer til samme næringsstofmængde), da barkflisen forbruger en masse kvælstof under nedbrydningen. Jo mindre planter, du har sat i jorden, jo mere følsomme er de over for kvælstofmangel, så med en meget lille hæk kan det være en fordel først at lægge barkflis på i 2. vækstsæson. Indtil da kan du lægge ukrudtsdug omkring planterne.