Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Gør haven vinterklar

Hvad gør du med de visne blade, nedfaldsfrugterne, ukrudtet, det visne staudebed og er der stadig tid til at få plantet eller lægge løg. Her får du vores tips.

Japansk prydæble, Malus toringo 'Hesse' (syn. M. sieboldii 'Hesse'). Foto: Haveselskabet

Japansk prydæble, Malus toringo 'Hesse' (syn. M. sieboldii 'Hesse'). Foto: Haveselskabet

Her har du vores tips til, hvordan du gør haven klar, inden vinteren for alvor bryder løs og sætter en stopper for en del af aktiviteterne i haven.

Lug så meget ukrudt du orker

Hører du til dem der ikke lige har fået luget haven igennem for ukrudt, så er det nu, du skal gøre dig selv den tjeneste at få det gjort. For det betaler sig nemlig. Ukrudt, der får lov at stå vinteren over, vil blot vokse sig større og mere umedgørligt, så snart lyset og varmen atter bryder frem til foråret. Nogle ukrudtsarter vokser det meste af vinteren hvis den er mild, og vil sprede frø der kun vil ligge og vente på varmere temperaturer.  

Selvom havehandsken formentlig bliver gennemvåd og klam, så træk så meget ukrudt op, du kan, inden vinteren melder sin ankomst, og lysten til at gå i haven daler. Jo mere ukrudt du har fjernet, jo nemmere bliver havearbejdet til foråret.

Selv små græsspirer, som lige nu ikke syner af  meget, kan  hurtigt blive til store tuer, når foråret  kommer. Rødderne kan nemlig sagtens udvikle sig hen over efteråret og den energi, der ligger i depot her, vil blot få frit løb, når det igen bliver lunt.

Vend komposten

I efteråret er det et godt tidspunkt at vende rundt i komposten. Det organiske plantemateriale, som er omsat, kan anvendes direkte nu og lægges ud i køkkenhaven eller bruges under træer og buske. Resten vendes rundt så det der får lå øverst i bunken, kommer til at ligge nederst. Er bunken tør, så tilsæt en håndfuld gødning og en kande vand, så komposteringen holdes i gang.  

Kompost er havens sorte guld. Den både gavner jordens struktur og øger humusindholdet. Det er noget haveejere med en stiv leret jord eller sandet jord kan nyde rigtig godt af. Desuden er der gødning at spare ved at anvende kompost i din have. 

Riv bladene sammen og fjern frugterne

Der er ingen grund til at samle alle blade op og køre dem på genbrugspladsen. Riv blade fra på græsplænen sammen, og læg dem dem under træer og buske, hvor de kan ligge og omsættes til god humus. Resten kan du snildt lægge på komposten, hvor de vil gøre god gavn sammen andet planteaffald, som du har smidt på igennem sommeren.

Men lad endelig så meget som muligt blive tilbage til ormene og mikroorganismerne. Det er ret så vigtigt, at disse væsner også forkæles og får noget at leve af. Det er det, der skaber plantetrivsel og en sundere og bedre jordstruktur i din have. Så send havestøvsugeren på pension, fjern kun det værste og lad naturen klare resten.

Nedfaldne frugter fra frugttræerne bør du også få fjernet og enten smide på komposten eller læg dem i en bunke til fuglene.

Lad de visne stauder stå

Nok ser stauderne både ramponerede og halvtriste når vinteren står for døren. Fristet er man til at fatte saksen og klippe det hele bort og svinge en rosenrive imellem dem, så det kan blive pænt med pænt på.

Men lad endelig de kære staudetoppe stå tilbage, for de kan bidrage til mange smukke og eventyrlige haveoplevelser hen over vinteren. 

Du kan selvfølgelig fjerne de mest henslængte og triste staudetoppe og lade de mere ranke og skulpturelle stå tilbage. Så vil du blive belønnet med både sølv, guld og glimmer, når rimfrosten eller puddersneen lægger sig trint om land.

Løvehale, prydgræsser, asters, sankthansurt og tidselkugler er blot nogle af de gode stauder, som kan pryde et ellers kedeligt staudebed om vinteren.

Plant fornyet haveglæde

Er efteråret og vinteren mild, kan du plante. Så længe spaden kan komme i jorden, og det hele ikke bliver til mudder når du graver, så kan du plante.  

Så savner du nye oplevelser i haven, eller mangler der lige det  karakterfulde træ som både kan klæde haven om sommeren, måske give farve om efteråret eller stå strukturelt smukt om vinteren med sine grene, så kan du bruge efteråret og vinteren på at få det plantet.

Men tjek lige, om der er plads nok til, at træet kan udfolde sig, der hvor det skal stå, så du ikke ender med at skulle flytte det om 5-8 år. 

Måske du ønsker dig et nyt busket eller skal plante ny hæk sammen med naboen. Det kan sagtens klares inden vinteren. Plantes der om efteråret og vinteren er der større sandsynlighed for, at dine planter får en god start til næste forår.

Husk dog at vande til foråret og sommeren igennem og specielt i tørre perioder. 

Blomsterløg – du kan stadig nå det

Står du med et godt løgtilbud i havecenteret eller fra supermarkedet, eller drømmer du om en smuk løgplæne, så fortvivl ikke. Du kan sagtens nå at lægge dine løg, bare det gøres, inden frosten sætter ind.

Løgene skal gerne lægges senest i slutningen af november. 

Vask af og ryd op

Det er måske lidt kedeligt, men det kan svare sig. Husk at få renset dine maskiner for græs og andet møg og få vasket dine haveredskaber inden vinteren. Det gør dig glad, når du til foråret hiver dem frem, og de er til at finde på deres plads i god form.

Intet er værre end at hive en beskidt græsslåmaskine frem, som ikke vil starte, fordi du var doven i efteråret. Haveglæde er også at gøre sig selv gode tjenester.

Drivhuset kan du samtidig tømme for visne planter og baljer med jord.

Tøm også de visne blomsterkrukker på terrassen og eventuelle baljer og beholdere med vand. Flere frostnætter i træk kan få whisky-tønder og plastbeholdere til at flække eller udvide sig, så de ikke længere holder vand. Blot en ærgrelse rigere blev man. Så tøm og tip dem på hovedet. 

Beskyt de frostsarte og eksotiske 

Planter, der ikke er hårdføre i det danske klima, skal flyttes helt ind. Det gælder fx alle de eksotiske planter som citrus, oliven, skærmliljer, fuchsia og laurbær.

De skal ikke nødvendigvis stå varmt, tværtimod, men helst stå lyst ved en temperatur på omkring 5-10 grader. Det er mere end rigeligt. Ofte ender de med at stå for varmt og for tørt, og det resulterer i mistrivsel.

Georginer, knoldbegonia, gladiolus og andre frostsarte knolde skal graves op. De tørres, opbevares frostfri og forholdsvis mørkt vinteren igennem ved ca. 7-10 grader. Opbevar dem gerne i kasser med god luftcirkulation, og gå dem igennem med jævne mellemrum, og fjern eventuelt dårlige og bløde knolde.

Frostsarte planter, der trods alt kan tåle noget frost, skal vinterbeskyttes på stedet med enten halmmåtter, grangrene eller  visne blade for at klare sig vinteren igennem.

Specielt perioder med barfrost og kraftig blæst kan udtørre og fryse planterne ihjel. Det samme kan de i kombination med kraftig sol i den sene vinter. Her kan netop lunere mikroklima med let skygge og læ skabt med grangrene eller halmmåtter være redningen. 

Fastgør det løse haveinventar

Har du en havetrampolin, havemøbler eller andet der kan rives væk af vinterens storme, bør det sættes indendørs eller fastspændes sikkert og forsvarligt. Det samme gælder for høje ranglede buske eller nyplantede træer. Giv dem en pæl og bind dem op, så de ikke vælter i blæsten, eller knækker under snetryk.